Videnskaben bag intelligent kontordesign

Vellykkede kontorlokaler afspejler deres medarbejdere – tilpasningsdygtige, intuitive og konstant i forandring

Rum er et effektfuldt værktøj til fremme af engagement, vække innovation og øge produktiviteten. Men hvordan ser et optimalt rum helt nøjagtigt ud? I Videnskaben bag rummet udforsker vi, hvordan videnskaben bag internationalt design kan forvandle et hvilken som helst arbejdsmiljø til en holistisk oplevelse.

Du arbejder hårdt på din kontorplads, men hvor hårdt arbejder din kontorplads for dig?

I forbindelse med "Videnskaben bag rummet", en læringsbegivenhed, der blev afhold for nylig hos WeWork 12130 Millennium Dr i Los Angeles, diskuterede Liz Burow, WeWorks VP for arbejdspladsstrategi, og Google-designer og tidligere MIT Media Lab-forsker Chrisoula Kapelonis, hvordan det rette kontordesign faktisk kan forbedre ens hukommelse, forbedre ens humør og styrke ens brand.

En godt designet kontorplads er mere end blot visuelt tiltrækkende – den sætter dig i stand til at få arbejdet fra hånden, opretholder motivation og forbinder dig med dit team. Ifølge Burow giver dette medarbejderne "friheden til at arbejde, når de ved, at der er tjek på tingene". Ved at se en bygning som en mulighed for at sammensmelte data får man en værdifuld indsigt i, hvordan folk arbejder – hvor lang tid de bruger i bestemte områder, hvor samtalerne er mest livlige, eller hvilken type møbler der stimulerer kreativiteten.

Burow forklarede, at ifølge "Allen-kurven" mindskes kommunikationen over afstand, så en række forskellige områder – fra bryggers og køkken til forskellige mødelokaler – er udviklet til at holde teams tæt sammen og er designet med en række forskellige opgaver, funktioner og personlighedstyper i tankerne. Når du lader dig opsluge af rummet, er det nemt at se, hvordan design påvirker din måde at fungere på. Eksempelvis fremmer smallere gange kontakt og interaktion, mens et logisk flow fra kontorenheder til fællesområder er med til at forbedre hukommelsen ved at undgå distraherende faktorer. (Som Burow udtrykker det, eliminerer det de irriterende situationer, hvor man tænker, "hvad gik jeg herind for?" ).

Mennesker har altid brugt rum til de samme instinktive formål, for eksempel sikkerhed, søvn og fællesskab. Burow beretter, at det moderne kontordesign tager disse temaer og omsætter dem til systemer, hvor folk kan enten trække sig tilbage – pods, kontorer eller telefonbokse for eksempel – eller være sammen med deres community. (Modsat vores forfædre har vi dog brug for en masse stikkontakter.) Det at finde frem til en fornemmelse af "usynlig berøringsflade" – forholdet mellem kroppen og dens miljø – kan reduceres til grundreglerne om selvbestemmelse, rimelighed, bekendthed og velbefindende.

Kapelonis studerer, hvordan udformningen af de rum vi bruger, påvirker vores måde at bruge dem på, og forudsiger, hvordan vi kan integrere teknologi for at skabe nye oplevelser. De fleste rum, siger hun, er ikke tilstrækkeligt lydhøre over for deres brugere. Ved MIT skabte Kapelonis sin Escape Pod, et rum, hvor medarbejder kunne justere alt lige fra indstillinger for synlighed til skrivebordshøjde, hvilket muliggjorde "øjeblikke med produktivitet og afslapning på ét og samme sted".

I forbindelse med udformningen af den "perfekte kontorplads", forklarer Kapelonis, er hemmeligheden at indse, at ikke alle medarbejdere (eller jobs) er skabt lige. Kombinationen af subjektive og objektive data er den eneste måde at designe rum på, hvor alle slags mennesker kan føle sig tilpas. Den såkaldte Escape Pod fandt denne fine balance ved at tilbyde beboerne maksimal fleksibilitet og mulighed for selv at supplere rummet med individuelle paneler, der ændrede bestemte detaljer ved rummet (tænk på en højteknologisk version af en skabsseng, hvor en enkelt handling forvandler en stue til et soveværelse). Det er det 21. århundredes arbejdsform, hvor man vælger dit eget eventyr.

I takt med at teknologien udvikles og forbedres, mener Kapelonis, at indarbejdelsen af "intelligente" materialer – produkter, som kan ændres på kontrolleret vis gennem eksterne påvirkninger såsom lys, temperatur eller endda stress – i kontorpladserne er vejen frem. Og selvom vi ikke helt er nået dertil endnu, siger hun også, at vi kan bruge teknologi til at kortlægge data om produktivitet og følelsesmæssig velvære, på samme måde som vi observerer vores fysiske helbred. I sin forskning har Kapelonis studeret wearables, der måler lykke og stress baseret på menneskelig interaktion (hvilket kan føre til bedre kommunikation og konfliktløsning) og individuelle lydsignaturer, der giver besked, når dine venner eller forbindelser befinder sig et bestemt sted. Man må alligevel forvente, at et sted, hvor du tilbringer så mange timer af dit liv, har en markant indvirkning på dit humør. Den fortsatte integration af funktionalitet, der har en positiv indvirkning på dem, vi er, er en stor del af at lave designs til fremtiden.

Vellykkede kontorlokaler afspejler deres medarbejdere – tilpasningsdygtige, intuitive og konstant i forandring. Lige som vores rum præger vores arbejde, så påvirker vores måde at arbejde på også det gode design. Nok har vi ikke flyvende biler, men vi har intuitive kontorer, og det er også noget at være tilhænger af.  

Er du klar til at få din kontorplads til at arbejde for dig? Der er nogle simple tricks, du kan bruge til at give dit miljø et boost – lige med det samme.

Indarbejd farver. Vi påvirkes i enorm grad af farver, så det at få de rette nuancer i spil på kontoret er en vigtig faktor for at få en god dag, udtaler Kapelonis. Strejf af gul og orange stimulerer kreativiteten, mens blå og grøn virker beroligende. Hvis du ikke har mulighed for at male væggene, er kunst, der indeholder disse farver en hurtig og nem måde at udnytte regnbuens kraft på.

Skru op for lyset. Den rette belysning kan medvirke til forbedret fokus, mindre overanstrengelse af øjet og en bedre arbejdsdag. Anbring dit skrivebord et sted med så meget naturligt lys som muligt, og overvej at investere i gardiner, der kan justere mængden af lys (efterligning af den brugerdefinerbare lysoplevelse i en Escape Pod). Ved at installere en lysdæmper til loftslyset eller anskaffe en lampe med justerbare indstillinger kan du også bidrage til at skabe forskellige stemninger i løbet af dagen, afhængigt af om du læser, bruger computeren eller simpelthen holder en pause.

Bevæg dig. Det kan være fristende at kunne klare alt fra skrivebordet, men hvis du aldrig har en grund til at rejse dig, begrænser det, hvor meget du kan nå i løbet af en dag, sagde Burow. At skabe fællesskabsorienterede steder, fra kaffemaskinen til lagerrummet, hjælper dig at holde kontakten til dit team og holder kommunikationen kørende.

Begivenheden blev afrundet med en rundvisning i kontorene hos WeWork 12130 Millennium Dr, hvor deltagerne kunne udforske, hvordan design af det optimale rum bliver ført ud i livet i virkeligheden. Kunne du tænke dig selv at se det? Book en rundvisning et sted i nærheden af dig i dag.

Er du interesseret i kontorplads? Kontakt os.