Derfor er en inkluderende kultur en fordel for virksomheder

Nye virksomhedsstiftere er mere forskelligartede end nogensinde før, hvilket fører til nye kunder, stærkere partnerskaber – og generelt flere penge

Jeg er træt af at deltage i tech-begivenheder, hvor der ikke er nogen kø til kvindernes toiletter. Eller af at få T-shirts, som kun er lavet til mænd. Min latinamerikanske medstifter nævnte lige, at hun er træt af, at folk hele tiden antager, at det nok ikke er hende, der er CEO. (Det er det, og hun er en fremragende en af slagsen). 

Jeg var med til at grundlægge Alice med et mål om at hjælpe 6 millioner iværksættere med at starte op og vokse sig større. Vi prioriterede kvinder og farvede og åbnede så op for resten af befolkningen. Vi begav os ud på en mission om at flytte bjerge, som en hel del personer i iværksætterverdenen ikke er specielt motiverede for at flytte (hvilket i øvrigt betyder, at de går glip af mange penge, der kan tjenes). De gode gamle finansierings- og partnerskabsnetværk fungerer fint for de personer, de altid har fungeret for: hovedsageligt hvide mænd i New York og San Francisco. De fungerede bare ikke for resten af os – "det nye flertal" af virksomhedsejere.

Tiden er inde til at skrotte udtrykket "minoritet", når det gælder virksomhedsejere. Det nye flertal – kvinder, farvede personer, veteraner, folk på mindre markeder, personer, der identificerer sig som LGBTQIA+, og personer med handicap – starter nu flere virksomheder op end deres modstykker blandt hvide mænd. Hver måned opstartes der 543.000 virksomheder i USA, og denne overgang til en mere forskelligartet repræsentation øverst i virksomhederne betyder, at der også løses forskellige problemer, at der betjenes flere kunder, og at der er flere penge at tjene. Statistikkerne viser, at når forskelligartede ejere får den samme kapital som deres modparter blandt hvide mænd, så er deres afkast lige så godt eller endda bedre. Så her er den økonomiske indsats altså ret sikker.

I vores arbejde med virksomhedsejere fra det nye flertal oplever vi ofte modvillighed blandt potentielle investorer og forretningspartnere, fordi a) de ikke kender til de succesdata, der foreligger om denne gruppe, b) de ikke ønsker at forandre sig, og c) de simpelthen er forudindtagede. Der bliver talt meget om diversitet og inklusion, uden at der rigtig bliver gjort noget

Vores mål er at vise, at opbygningen af et netværk af forskelligartede ejere giver nye kunder og skaber mere strategiske partnerskaber lige som det øger det økonomiske afkast. Efter at have kørt Alice i to år, kan vi se, at dette bevidste fokus på inklusion udmønter sig i pulserende og støttende communities og, i sidste ende, højere succesrater for virksomhedsejere fra det nye flertal.

For at iværksættere fra det nye flertal kan finde deres plads, er de nødt til at se sig selv repræsenteret og have adgang til ressourcer og muligheder, der kan hjælpe dem med at skabe vækst i deres virksomheder. Vær en del af opbygningen af dit eget inkluderende community. Det er ikke svært – her er tre vigtige erfaringer, vi har gjort os. 

Udvid dit netværk

Hvornår har du sidst deltaget i en netværksbegivenhed, som ikke var for dit eget køn, din etnicitet eller din branche? Den vigtigste faktor i opbygningen af et inkluderende community er at udvide sit netværk. Vi har alle en tendens til at interagere med personer, som vi deler fæles baggrund og erfaringer med, og mens det kan være fint nok til din Bumble-profil, så kan det begrænse din forståelse af andre communities og kunder og dermed medføre mangel på dømmekraft. Vær opsøgende over for ledere i de communities, du gerne vil engagere dig med, og spørg dem så, hvad de har brug for, og hvilke løsninger de anbefaler. Lyt godt efter – og, vigtigst af alt, skrid til handling. 

Send mikrofonen videre 

Consumer Electronic Show (CES) i 2019 havde flere kvinder og farvede personer blandt paneldeltagerne end nogen sinde før. Men jeg bemærkede dog igen og igen, at de mere højrøstede og typisk repræsenterede stemmer dominerede emnerne. En del af det at opbygge et inkluderende community betyder at slippe de stemmer fri, som normalvis ikke bliver opfordret til at tage ordet. Giv plads, og træd et skridt tilbage, så de community-medlemmer, som er underrepræsenteret, kan føre diskussioner, udstikke nogle grundlæggende regler, lægge strategier og definere prioriteter. Anspor dem, som ikke typisk rækker hånden i vejret, til at tage ordet. Der kommer ikke til at ske nogen forandringer, før vi giver mikrofonen fra os. 

Fortsæt udviklingen

At skabe inklusivitet og at opbygge et community handler ikke om at nå et slutpunkt. Det kræver kontakt til medlemmerne af dit community og dine kunder, vedblivende tillid, forandring og engagement i at skabe forbedringer. Når der sker fejltrin (og det kommer der formentlig til at gøre), skal du lytte, lære og tilpasse. Og hold fast i det – hver lille sten, det lykkes for dit community at flytte, får os alle ét skridt nærmere mod at få flyttet de bjerge én gang for alle.  

Hello Alice er WeWork-medlem i San Francisco, Houston og Washington, D.C.

Er du interesseret i kontorplads? Kontakt os.