Sådan omfavner du generationsdiversitet på arbejdspladsen – og får en konkurrencemæssig fordel ud af det

Forfatteren til en ny bog om generationsdiversitet på arbejdspladsen siger, at du blive mere innovativ, hvis du både har ældre og yngre kollegaer

DJs har et trick til, når festen er ved at dø ud: De spiller et remix. "Det får alle på benene med det samme. Ældre genkender hovedsangen, mens de yngre mennesker tiltrækkes af de nyere sange og beats, der er blandet i", siger Lindsey Pollak, ekspert i millennials og flere generationer. Hun siger, at dette fænomen inspirerede titlen på hendes nyeste bog Remix: How to Lead and Succeed in the Multigenerational Workplace. "Der kan også drages paralleller til arbejdspladsen. Alle generationer har forskellig erfaring, forskellig energi og kan bidrage med forskellige kvaliteter og færdigheder". 

I sin forskning fandt Pollak ud af, at virksomheder, som aktivt har arbejdet på at bryde tendensen med "kun unge talenter" – tænk hættetrøjer og bordtennisborde – har en fordel, når de skal relatere sig til kunder og talenter på tværs af generationer, samt når det kommer til innovation og problemløsning. Tallene bekræfter det: Ifølge en Randstad Workmonitor-undersøgelse fra 2018 foretrak 86 procent af arbejdere på verdensplan at arbejde i teams med flere generationer. Årsagen var innovation og kreativitet. Og der er flere muligheder end nogensinde for at ansætte på tværs af generationerne: Amerikanere over 65 år har den højeste beskæftigelse i mere end 50 år, og over en kvart million amerikanere over 85 er aktivt i arbejde. 

Hvilke generationer findes i arbejdsstyrken?

Der er seks generationer af kunder og talenter: 

  • Traditionalister (født mellem 1928 og 1945): Loyale, formelle og stolte.
  • Baby-boomere (født mellem 1946 og 1964): Selvfokuserede, optimistiske og konkurrencedrevne.
  • "Generation Jones" (født mellem 1955 og 1965): Fleksible, åbne og i stand til at balancere idealisme og kynisme. De er en "mikrogeneration", der blev påvirket af teknologiske fremskridt og globalisering i 1970’erne og 1990’erne.
  • Generation X (født mellem 1965 og 1980): Pionerer inden for teknologi, uafhængige og skeptiske. De ældste fra generation X drog fordel af den blomstrende økonomi i 80’erne. Samlet set blev gruppen ramt af IT-boblen i slutningen af 90’erne.
  • Millennials (født mellem 1981 og 1996): Afhængige af teknologi, formålsdrevne og selvudtrykkende. De er vokset op med mobiltelefoner og Wi-Fi. 
  • Generation Z (født fra 1997 og frem): Forsigtige (de voksede op under finanskrisen i 2008 og dets eftervirkninger og kan stadig kæmpe med store studielån), mangfoldige og teknologisk avancerede. De ældste medlemmer af denne generation er i starten af deres karriere. 

Hvis du forstår, at klienter og kollegaer spænder over disse generationer, kan du få modet til at bredere net i forhold til netværk og socialt samvær.

Fem måder, hvorpå du kan omfavne generationsdiversitet på arbejdspladsen

Pollak foreslår at opfordre til generationsdiversitet og inklusion på følgende måder, så man får den største effekt: 

1. Få ikke tingene til at handle om alder

"Folk kan være selvbevidste omkring deres alder – især hvis de taler med en rekrutteringsekspert, der er yngre end [dem selv]", siger Pollak. Hvis du skal til en jobsamtale – eller skal have et talent ind til en jobsamtale – skal du ikke lyde gammelklog som f.eks. "Jeg har lavet dette, siden før du blev født." Det gør ikke blot den anden person utilpas – det gør det også sværere at se fællestræk: Ja, det kan godt være, at du har meget mere erfaring end personen på den anden side af bordet, men I kan have meget ens baggrunde. Led efter det, som I har til fælles.

2. Husk: "Irriterende" har ingen alder

Det er fristende at give en kollegas alder skylden for hans eller hendes irriterende opførsel – sms-sprog i formelle e-mails, insisteren på at bruge opkald frem for Slack. Men det er faktisk mere et spørgsmål om personlighed, siger Pollak. "Du har to valg i stedet for at antage, at nogens adfærd aldrig vil ændre sig: Du kan enten acceptere adfærden eller, hvis den virkelig påvirker dit arbejde, vejlede dem omkring, hvad der er mere passende, og foreslå en løsning". Hvis du f.eks. er forvirret over din kollegas sms-sprog, kan du sige det til ham og introducere ham for Gmails "canned responses" til hurtige beskeder.

3. Brug flere kommunikationsmidler

Hvis du arbejder med flere forskellige generationer, er det også en påmindelse om, at du er forbundet med selvstændige personer på jobbet, siger Pollak. Tænk på flere måder, som du kan kommunikere din besked på: Nogle folk reagerer på sociale medier, nogle foretrækker en podcast eller YouTube, mens andre hellere vil læse online eller modtage en direkte e-mail. "Det handler ikke om: ‘Nå, denne person er over 50, så lad os sende dem noget med posten’. Det handler om at erkende, at det ikke er alle, der vil modtage oplysninger på samme måde som dig". Flere kommunikationsmidler, både internt og eksternt, kan fremme en inkluderende kultur.

4. Skab et stærkt introduktionsprogram

Én af de gode ting ved en arbejdsplads med flere generationer er, at du kan glemme alt om "den måde, som det altid er blevet gjort på". Men for at gøre dette, skal du klart kommunikere, hvordan dit kontor fungerer. I stedet for at regne med, at folk automatisk ved, hvordan man bruger Google Suite eller Slack, kan du overveje at undervise dem i, hvordan din virksomhed bruger disse værktøjer. Desuden kan det hjælpe med at få folk hurtigt ombord, hvis du viser gode eksempler på succes på arbejdspladsen – brugbare e-mailskabeloner, undervisning i salgstaler, at følge en erfaren medarbejder – uden at nogle udpeges som "gammeldags" eller "for unge til at vide noget som helst".

5. Tag din fritid op til revision

"Jeg har fundet ud af, at mange mennesker ikke interagerer med folk, der er mere end et årti ældre eller yngre end dem selv, når de er uden for arbejdspladsen (familiemedlemmer tæller ikke med)", siger Pollak. Tænk over dit eget mix af generationer. Pollak foreslår, at du udvider dit sociale netværk, hvis du kun ser det samme årti. "Sæt dig ved siden af én, der er ældre eller yngre end dig selv ved en konference. Introducer dig selv til en ældre eller yngre nabo. Du kan drage fordel af deres perspektiv. Det kan også være en øjenåbner for, hvad du går glip af, generationsmæssigt, i dit arbejdsliv".

Lindsey Pollak er forfatter til to bøger på New York Times-bestsellerliste og rådgiver både de unge, professionelle, der gerne vil opnå succes i nutidens arbejdsmiljø samt de organisationer, der gerne vil ansætte, beholde og engagere dem.

Anna Davies har skrevet artikler for New York Times, New York, Refinery29, Glamour, Elle og mange flere. Hun har også udgivet 13 ungdomsbøger.

Er du interesseret i kontorplads? Kontakt os.