En helbredt kræftpatient skabte en wellnessplatform med hjælp fra WeWorks netværk

Kathleen Brown har skabt Buddhi for at uddanne venner og familie i, hvilken form for støtte patienter egentlig har behov for

We to We fortæller om medlemmer, der har skabt deres virksomheder på WeWorks platform. 

Kathleen Brown snuppede et videomøde fra en bil i Los Angeles efter at have mødtes med et andet WeWork-medlem, som kunne være en potentiel samarbejdspartner for Buddhi, den communitybaserede wellnessplatform, som Brown skaber til helbredte kræftpatienter og deres familier. Hun var kommet til L.A. på forretningsrejse fra Chicago for at mødes med mulige samarbejdspartnere til hendes virksomhed, hvoraf hun har mødt flere via sit netværk hos WeWork. "Alt det, jeg ikke selv ved, hvordan man gør, har jeg sendt ud til WeWorks community, og der er nogen, der kan hjælpe", siger hun. 

Da Brown var barn, fik hun konstateret en sjælden form for knoglekræft og inden, der var gået tre måneder, var hun tæt ved at dø på et lokalt hospital. Under sin 15 måneder lange behandling på St. Jude Children’s Research Hospital blev hun oversvømmet af blomster og hilsener fra velmenende mennesker, der støttede hende. "Folk viste deres omsorg så godt, de kunne", siger hun. "Men det fik mig bare til at føle mig mere syg, og jeg følte, alle havde medlidenhed med mig, og jeg skammede mig sådan over, at jeg ikke værdsatte deres støtte." 

Helt mirakuløst endte Brown med at være fuldt helbredt, da behandlingen blev afsluttet i december 1996. Hun begyndte at fortælle sin historie til indsamlingsevents, og senere var hun på flere forskellige måder involveret som enten frivillig eller ansat på St. Jude.

Hun begyndte at arbejde via et Hot Desk hos WeWork 220 N Green St i Chicago i april 2017, mens hun arbejdede for St. Jude. Via St. Jude og WeWork har hun fået kontakt til mange mennesker, der er blevet berørt af hendes kræftsygdom og som søgte støtte. "Når man får sin kræftdiagnose, medfølger der ikke en brugsanvisning til, hvordan man bliver rask", siger hun. "Jeg tænkte hele tiden: "Hvordan kan vi hjælpe kræftpatienternes venner og familie med at yde den støtte, som deres kære rent faktisk har brug for?

Det var det spørgsmål, der fik hende til at starte sin virksomhed Buddhi, som er en wellnessplatform for mennesker, som har fået kræft tæt på: patienter, helbredte, familie og venner. "Platformen har til formål at nedbringe stressniveauet for patienter og pårørende, så de kan finde præcis den støtte, de har brug for. Brown ønsker at skabe et netværk for helbredte patienter bestående af andre helbredte og patienter og give pårørende viden om, hvilken støtte patienter har mest brug for. 

"Jeg er ikke den fødte iværksætter, og jeg havde ikke troet, jeg skulle starte en virksomhed", siger Brown. Men efter at have været igennem de langsigtede bivirkninger af sin behandling, talte hun med WeWorks community-team om sin idé. De stod klar til at hjælp med det samme og opfordrede Brown til at tale med andre WeWork-medlemmer. Godt hjulpet af community-teamet og WeWorks medlemsnetværk fandt hun investorer, forretningspartnere, økonomiske rådgivere og et webfirma, der designede virksomhedens brand og website. Selv fotografen til hendes website er WeWork-medlem. 

Det var community-manageren i bygningen, der introducerede Brown for Alex Ford-Carther, der er WeWork-medlem og medstifter af Coder, en venture development-platform, som hjælper opstartsvirksomheder i den tidlige fase. "Vi kunne se, at Brown havde både passion for og viden om idéen, men hun havde også den forretningsmæssige erfaring og vedholdenhed, der skal til for at eksekvere", siger Ford-Carther. Siden deres første kontakt i marts 2019 har Ford-Carther og hans team hjulpet Brown med at definere Buddhis brand, udvikle hendes pitch-deck og økonomimodel og med at designe brugergrænsefladen. "Hver eneste kontakt, jeg har haft med Brown, har været ægte og ren", siger han. "Og Buddhi vil uden tvivl også blive en succes."

Brown sagde sin stilling hos St. Jude op i april 2019 for at arbejde med Buddhi på fuld tid og fik en Hot Desk-plads på samme adresse for at fastholde sit netværk. Hun har planer om at lancere platformen i begyndelsen af 2020. På websitet har patienter og helbredte adgang til ressourcer, der kan støtte deres fysiske og mentale helbred, og deres venner og familie kan få viden om, hvordan de bedst kan støtte som pårørende. I stedet for blomster kan pårørende f.eks. vælge at sende et abonnement på en meditationsapp eller superfood-mix.

Brown har planer om at lave en blød beta-lancering for at finde småfejl og få feedback fra de tidlige brugere. "Vi har allerede et fantastisk støttende community via mit eget netværk, via St. Jude og via WeWork", siger hun

"Kathleen Brown personificerer i sig selv ordet community", siger Lori Covey, der er community lead hos WeWork 515 N State St i Chicago og har fået et tæt forhold til Brown. Brown har for nylig lejet et kontor til tre personer i det nyåbnede WeWork 625 W Adams Street i Chicago, hvor hun lancerer Buddhis officielle hovedkontor i november. "Jeg ville aldrig have turdet sige mit job op, hvis jeg ikke havde trygheden fra WeWorks community", siger Brown.

Jenna Wilson er seniorpartner hos teamet for sociale medier hos WeWork og tekstforfatter på Ideas by We. Hun skriver om indvirkninger, bæredygtighed og WeWorks medarbejdere rundt om i verden.

GEMT UNDER
COMMUNITY WE TO WE
Er du interesseret i kontorplads? Kontakt os.